89% af unge prioriterer jobmuligheder ved valg af fremtidige uddannelse. Det er derfor et vigtigt kriterium, når I markedsfører jer overfor studerende.
I en studieundersøgelse fra foråret 2019 blandt Studentum.dks brugere, taler tallene sit eget tydelige sprog, når det kommer til unges valg af uddannelse. De unge prioriterer nemlig uddannelser, der dels interesserer dem og dels giver jobmuligheder efter studietiden.
89% af de adspurgte har peget jobmuligheder som noget de har med i overvejelserne, når de kigger på potentielle uddannelser. Her er det fremtidsudsigterne for at ramme et job efter endt studie, der styrer de unge, sammen med deres interesse.
Interesse har nemlig også noget at sige. Sammen med jobmulighederne ligger disse to kriterier langt foran både høj løn og praktik som faktorer, der kunne gøre at de unge valgte en uddannelse. 11% af de adspurgte har undersøgt at jobmulighederne ikke er ideelle, men har valgt at søge ind på den uddannelse de brænder for alligevel. Således er efterspørgslen på arbejdsmarkedet og fremtidsudsigterne altså med til, til dels, at styre de unges uddannelsesvalg.
Hvilke jobmuligheder giver jeres uddannelse?
Med denne viden i baghovedet, er det måske værd at tage et kig på jeres markedsføringsstrategi og content. Hvis ikke I allerede, meget direkte, fortæller de unge om deres muligheder, efter de har gået på lige netop jeres uddannelse, så kan det i sidste ende være en af grundene til, at de måske vælger en af jeres konkurrenter.
Overvej derfor at inkludere tal der støtter op om, hvor mange der ender i arbejde, efter endt uddannelse fra jer. Lav portrætter med tidligere studerende, som nu er i nogle seje jobs, og del erfaringer og viden omkring, hvordan de studerende - og kommende studerende - nemmest og hurtigst kommer fra nyuddannet til ny-i-job.
Måske har I nogle helt specifikke moduler, der har fokus på, hvordan de unge kommer fra uddannelse til job, hvordan de overføre deres studiekompetencer til kompetencer der kan bruges i erhvervslivet, der er mulighed for at praktikken fører direkte til job - hvis det er normen.
Overvej alle de muligheder jeres uddannelse giver, for at de studerende kan finde mange og gode jobmuligheder, og få beskrevet, hvad det er for et type job de kommer ud til efter endt uddannelse.