Tiltræk flere studerende med virtuelt åbent hus

 

Hvad skal man uddannelsesinstitution gøre for at tiltrække internationale studerende og studerende fra andre dele af Danmark? Svaret er: Virtuelt åbent hus. 

Danske studerende er efterhånden vant til at tage til åbent hus arrangementer på de mange forskellige studiesteder, men hvad skal man uddannelsesinstitution gøre for at tiltrække internationale studerende og studerende fra andre dele af Danmark?

De fleste studerende vil gerne vide lidt mere om uddannelsesstedet, inden de for alvor vælger, om det er noget de vil. Ved at give dem muligheden for at finde viden om programmer og faciliteter på uddannelsesstedet, hjælper I dem med at finde den rigtige vej for dem. Men ind imellem kan det være svært rigtigt at få en følelse af et uddannelsessted via skrift, og hvis de studerende samtidigt ikke har mulighed for at dukke op til åbent hus, hvad gør man så?

Svaret er: Virtuelt åbent hus. Et åbent hus arrangement online, hvor de potentielle studerende kan møde undervisere, nuværende studerende, høre mere om uddannelsen, få en virtuel tur af skolen og lære mere om hvordan de ansøger.

Vi har spurgt Radboud University, et hollandsk universitet der arbejder meget med online tilstedeværelse, om hvordan de bruger virtuelt åbent hus. Læs med herunder.

Hvorfor bør I have åbent hus online?

Det er vigtigt at de kommende studerende kan tage et informeret valg om deres studie. Både når det kommer til deres uddannelsesvalg og uddannelsessted. Noget Liz Bouten, International Events Marketeer på Radboud University, mener er vigtigt at tilbyde potentielle studerende:

“By offering the virtual open day, we are giving prospective students a chance to get a feel of the atmosphere, as well as getting all their questions answered about the programme of their interest and about the student life in Nijmegen, the Netherlands.”

Det vil aldrig blive det samme, at have et åbent hus, med studerende der kan gå rundt selv og kigge og spørge, men det giver trods alt en ide om orienteringen og atmosfæren på campus. Og samtidig rækker I, som uddannelsesinstitution, ud over de potentielle studerende I normalt ville kunne fange ved et almindeligt åbent hus arrangement. Hvilket tallene på Radboud University også viser. Da tallene på de almindelige åbent hus ikke er røget ned, efter de er startet deres virtuelle åbent hus. Det er altså unge, som de ikke ville have set ellers, hvis ikke de gav muligheden for et online møde.

Få succes med virtuelt åbent hus

Der er mange måder at lave et online arrangement, og det handler om at afprøve hvad der dels virker for jer, og for jeres målgruppe. På Radboud University har de fundet et set-up de er glade for, hvor de har holdt en virtuel platform “live” en hel dag.

Her var det muligt for de potentielle studerende at høre flere forskellige præsentationer omkring de forskellige uddannelser, få praktiske informationer og ikke mindst høre studielivet på campus. Samtidig var det også muligt at chatte med både de forskellige uddannelser, nuværende studerende og studievejledere hele dagen:

“The study programme presentations were mostly offered by lecturers of the programme, and prospective students could ask them questions via our live-chat during that presentation. In addition to that, there was also a general chat area where our current students and staff members answered questions.”

På Radboud University sørgede de også for, at de unge havde mulighed for at gense al videomateriale efterfølgende i op til en uge, så de havde mulighed for at se noget af det, de måskede havde misset undervejs.

Vær opmærksom på information overload

Noget af det vigtigste for de studerende, hvis I vælger at lave virtuelt åbent hus er, at de har mulighed for at få svar på deres mange spørgsmål. Hvad end det er spørgsmål direkte møntet på uddannelsen, studielivet eller optagelse. Men samtidig er det også vigtigt at det ikke bliver for meget.

Liz Boutens bedste råd til uddannelsesinstitutioner der overvejer at starte op med virtuelt åbent hus er, at være opmærksom på, at de potentielle studerende ikke bliver overhældt med for meget information.

Det er vigtigt at overveje, hvilke informationer der er vigtigt at dele på det tidspunkt, hvor de studerende er i deres købsrejse, når de er med til åbent hus arrangement.