Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

 

Vi spørger tit de unge, hvad eller hvem der påvirker deres uddannelsesvalg. Er det deres venner? Familie? Lærer? Normalt peger de fleste forældre, venner og studievejledere. Men kan medierne have haft en finger med i spillet under Corona? 

Med COVID-19 på alles læber, blev læger og hospitalsansatte pludselig hverdagens helte, og ingen snakkede særlig meget om dårlige lønninger og arbejdstimer, men har det smittet af på de unges studievalg? 

Hos Ud & Se (DSB) erklærede de ligefrem Brostrøm-effekt, efter at vi i ugevis blev eksponeret for Sundhedsstyrelsens direktør; Søren Brostrøm, og ligeså hans makker fra Statens Serum Institut; Kåre Mølbak. De fik i den grad sat spotlight på det sundhedsfaglige personale som sygeplejersker, sosu-personale, epidemiologer og alle de andre, der er trænet til at passe på os. 

Men er der virkelig sket en Brostrøm-effekt? Har de unge taget de sundhedsfaglige fag til sig? Vi har taget et kig på optagelsestallene fra 5. Juli 2020, sammen med vores egne undersøgelser og søgemaskine, og dykket lidt ned i, hvad det egentlig er de unge vil læse anno 2020. 

De mest søgte videregående uddannelser i 2020

94.604 unge valgte at søge uddannelse i 2020, en forudset stigning på 7% fra 2019, som kommer i kølvandet af Corona. Noget der har fået de unge til at tænke en ekstra gang over deres valg af sabbatår. Ifølge Uddannelses & Forskningsministeriet er velfærdsuddannelserne fortsat et populært valg, hvor 19% af de unge har valgt at søge ind på én af de store velfærdsuddannelser: pædagog, sygeplejerske, lærer, jordemoder og socialrådgiver. 

DE 10 MEST SØGTE UDDANNELSERKilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sygeplejerske og medicin ligger umiddelbart i toppen, og har gjort det i en del år. Det kan altså ikke siges at være Brostrøms påvirkning, men med en 19% stigning i velfærdsuddannelserne, er det heller til at komme udenom, at de unge har fået øjnene op for sundhedssektoren.  

Har corona påvirket de unges studievalg? 

I en endnu ikke færdiggjort undersøgelse, som vi har kørende på Studentum.dk, spørger vi de unge, der besøger vores platform, hvordan COVID-19 har påvirket deres studievalg. I skrivende stund, med 100+ besvarelser, peger 46% af de unge på, at de ikke har tænkt sig at agere anderledes på trods af COVID-19. 20 % siger at de nu kigger primært efter fjernundervisning, og 18% siger at de vil starte på studie fremfor at tage et sabbatår. 

Har COVID-19 påvirket din situation?

Under "andet" beskriver de unge bl.a. at Corona har påvirket dem psykisk, og de derfor ikke er blevet færdige med gymnasiet, ligesom at flere ytre bekymringer om hvorvidt de kan komme ind på drømmeuddannelsen. 

Ligesom tallene viser en 7% fremgang i antal unge, der har søgt uddannelse, så viser vores tal også, at flere unge vælger uddannelsesvejen, netop på grund af Corona. Men har deres søgevaner så ændret sig fra pre-Corona til under orkanens øje i april? Vi har dykket lidt ned i tallene. 

Ændredes de unges søgevaner sig under lockdown? 

Hvis vi tager udgangspunkt i vores søgetjeneste, og hvilke kategorier de unge søgte uddannelse under i januar og februar 2020, så var der på det tidspunkt stor søgning på uddannelser som: Psykologi, design, sundhedsuddannelser og kommunikation & medier. Altså et meget bredt søgefelt. 

Sammenligner vi med en periode under lockdown i april og maj, kan vi se en forandring blandt de unge. Her er det specielt fjernundervisning der pludselig står øverst på listen, sammen med design, it, økonomi, turisme og pudsigt nok; uddannelser i udlandet. 

Der er altså sket en eller anden forandring, som til dels kan skyldes at vi er kommet tættere på ansøgningsfristen, og de unge derfor søger mere specifikt efter nogle af de store offentlige uddannelser. Men med en stigning på både fjernundervisning, uddannelser i udlandet og turismerelaterede uddannelser, er det tydeligt at de unge har ledt efter alternativer, og måske fået øjnene op for noget nyt. 

3 forandrede søgning-tendenser under Corona 

  • Fjernundervisning: Ligesom vores spørgeskema viser, så tænker de unge også mere i, hvordan de kan tage deres uddannelse som fjernundervisning, så de ikke påvirkes af pandemier som COVID-19

  • Uddannelser i udlandet: Flere unge har sikkert fået ødelagt deres drømme-backpacker-rejse eller udvekslingsophold og kigger nu efter alternativer. Rigtig mange universiteter har lukket for udveksling i efteråret, og det er derfor blevet svære at komme afsted. 

  • Turismeuddannelser: Ligesom at sundhedsuddannelserne er blevet eksponeret gennem Corona-lockdown, så er de forskellige industrier, særligt dem i store vanskeligheder som turismeindustrien, også fået sig en hvis mediedækning, der måske netop har givet ideer til fremtidige uddannelser hos de unge.