Din startguide til SEO

 

At have en flot, tiltalende og informativ hjemmeside er vigtigt, men det er ikke nok. Din side skal også være optimeret til søgemaskinerne - men hvad indebærer søgemaskineoptimering egentlig, og hvordan kommer du i gang?

Der foretages dagligt mere end 55 millioner søgninger på Google, om alt mellem himmel og jord - og hvis I vil fange de søgninger, relevante for din branche, er det afgørende at placere sig højt i de organiske søgeresultater. Jo bedre placering, desto større chance for, at relevant trafik finder vej til jeres hjemmeside. 

Hvad er SEO?

Søgemaskineoptimering, eller SEO, er en samlet betegnelse for metoder, der bruges til at sikre, at din hjemmeside rangerer højt i søgemaskinernes søgeresultater. Formålet er, at vise de mest relevante resultater, baseret på brugernes søgning. Når du optimerer din hjemmeside og dens indhold, gør du det tydeligt for søgemaskinerne, hvad din side handler om, og hvorfor den er relevant i forhold til konkurrenternes.

SEO har mange fordele: Det gør dig, blandt andet, synlig der hvor din målgruppe allerede søger, samtidig med, at det er en økonomisk effektiv markedsføringsstrategi. 

Vores SEO-tips

At være synlig på Google er én ting, men at nå toppen af søgeresultaterne, kræver en målrettet indsats. Derfor kommer Tine Dührr, Communications Manager ved Keystone Education Group i Danmark, med sine 8 simple råd til SEO-optimering: 

1. Sørg for, at din hjemmeside er indekseret

Hvis din side ikke er indekseret, kan den ikke findes på Google. Tjek dette, ved at skrive "site:studentum.dk" (udskift med eget domæne), på Google. Dette viser, hvor mange sider Google har indekseret fra din hjemmeside.

2. Brug billeder som supplement til teksten, men ikke som erstatning

Googles algoritme kan ikke læse indholdet i billeder, så det er vigtigt, at billederne fungerer som et supplement, og ikke en erstatning for teksten. Husk at optimere dine billeder – giv billedfilen et navn, som beskriver indholdet, og tilføj en alt-tekst til billedet, som gerne skal indeholde det relevante søgeord.

3. Ét budskab per side

Gør det nemt for både besøgende og søgemaskiner, at forstå indholdet på din side. Hold fokus på ét emne ad gangen for, at gøre budskabet klart.

4. Lav en simpel kode til din hjemmeside

Formålet er, at gøre det nemt for Googles algoritmer, at læse og forstå indholdet på din hjemmeside. Jo mere overskueligt og letforståeligt din side er, desto større er chancen for, at Google vurderer den som relevant, og placerer den højere i søgeresultaterne.

5. Brug relevante søgeord i dine tekster

For at finde de mest relevante søgeord til din side, kan du starte med at lave en søgeordanalyse. Placer søgeordet naturligt i overskrifter: indledning, brødtekst og billedtekster. Undgå at overfylde teksten med søgeord – det skal føles naturligt. Synonymer til søgeordet, er også gode at bruge for, at skabe variation og forbedre brugeroplevelsen.

6. Skab klare og præcise URL’er

Din URL skal tydeligt afspejle indholdet på siden, og indeholde relevante søgeord. En klar URL, gør det nemmere for både brugere og søgemaskiner, at forstå sidens indhold.

7. Lav én metabeskrivelse til hver side

Metabeskrivelsen er den korte tekst, der vises under URL’en i Googles søgeresultater. Den fungerer som en forhåndvisning for din side og skal være præcis, beskrivende og tiltrækkende for brugerne. Sørg for, at hver side har en unik metabeskrivelse på maksimalt 150 tegn. 

8. Tilpas din tekst til den online platform

Webtekster skal være skarpe og lette at læse. Brug en fængende titel, en kort og informativ indledning, samt relevante mellemoverskrifter. Hold tekstafsnittene korte, og brug punktlister for, at gøre teksten mere overskuelig. Søgemaskiner foretrækker tydelig og struktureret tekst – og det samme gør dine læsere!

Er I interesseret i,  at nå ud til flere potentielle kursister, og øge jeres synlighed på et konkurrencepræget marked? 

Læs mere om vores tjenester, og se, hvordan vi kan hjælpe jer med at nå jeres mål.

Læs mere om vores tjenester