Arbejdsmarkedsundersøgelse: Sådan tiltrækker I unge IT-talenter anno 2019

Employer branding

På Studentum.dk har vi foretaget en undersøgelse blandt medarbejdere på tværs af de største virksomheder indenfor IT og Tech i Danmark. Læs med her og bliv klogere på, hvordan I tiltrækker de unge IT-talenter anno 2019 til jeres virksomhed!

Med den massive digitale vækst og udvikling er alle virksomheder i dag på udkig efter de største unge talenter inden for IT. Konkurrencen er hård, for selvom der er kommet flere uddannelser med fokus på software og teknologi, er der fortsat flere jobs i forhold til antallet af færdiguddannede. I kampen for at vinde de største talenter, er I derfor nødt til at være bevidste om, hvad unge anno 2019 efterspørger i deres karriere, så I er sikre på at tiltrække de bedste kandidater.

På Studentum.dk har vi foretaget en undersøgelse blandt medarbejdere på tværs af de største virksomheder indenfor IT og Tech i Danmark. Vi har spurgt medarbejderne, om hvad der er vigtigt i deres karriere, og hvad der skal til for, at de trives på deres daglige arbejde.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan I tiltrækker de unge IT-talenter anno 2019 til jeres virksomhed!

 

Dét efterspørger unge talenter i IT-branchen

 

1. Team

"Jeg synes, at det er vigtigt at arbejde i et velfungerende team, hvor folk komplementerer hinanden og står til rådighed med feedback, når det er nødvendigt". 

Flere af medarbejderne i undersøgelsen fremhævede team som én af de tre vigtigste ting i deres arbejde. Det bliver et bevis på, at et teams dynamik og sammenhængskraft har en direkte effekt på den enkelte medarbejders trivsel og arbejdsglæde. Det er derfor vigtigt, at I som employer branders fokuserer på at fremhæve, hvordan I arbejder sammen i teams i jeres virksomhed.

 

2. Professionel udvikling

"Det er rigtig vigtigt for mig, at jeg får en masse udfordringer og ansvar i mit arbejde, og at jeg samtidig bliver hørt og lyttet til. De ting får jeg opfyldt i mit arbejde, og derfor tror jeg også på, at det er et rigtig godt springbræt for mig i min karriere".

Professionel udvikling er også blandt de vigtigste parametre, når unge medarbejderne bliver spurgt om, hvad der er vigtigt i deres karriere. Som virksomhed bør I derfor være opmærksomme på at investere kontinuerligt i jeres medarbejderes personlige og professionelle udvikling og synliggøre virksomhedens vifte af interne uddannelses- og karrieremuligheder i jeres rekruttering. 

 

3. Spændende og udfordrende arbejdsopgaver

"En af de mest spændende ting ved jobbet er, at der altid er nye teknologier at arbejde med. Det er virkelig fedt, når vores partnere er friske på at prøve en hel ny teknologi og/eller en helt ny tilgang til at løse et problem. Jeg sammenligner lidt de situationer med at være på dybt vand og lære at svømme hurtigt. Det er i sådanne situationer, at jeg lærer bedst".

Det er ikke overraskende, at de unge også vægter et arbejde med spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Sørg derfor for at kommunikere og bringe eksempler på interessante projekter og typiske arbejdsopgaver i jeres virksomhed, så de unge får et indblik i, hvad de kommer til at beskæftige sig med i deres arbejde. 

 

4. Erfarne og kompetente kollegaer

"Vi er et ungt miljø med forskellige profiler, som alle har en fælles lidenskab for innovation og teknologi. Vi lærer en masse af hinanden, og alle har en innovativ og agil måde at arbejde på, som giver gode resultater".

Udover løbende trænings- og udviklingsforløb, så lærer vi også rigtig meget af at arbejde sammen og ved at bruge hinandens erfaringer. Undersøgelsen viser, at de unge også værdsætter at blive en del af virksomhed med dygtige og erfarne kolleager, som de kan lære af og sparre med i deres daglige arbejde.

Nævn derfor, hvordan samarbejde, sparring og feedback er en naturlig del af måden, I arbejder på i jeres virksomhed og fremhæv, hvis I fx har intergrerede mentorforløb målrettet unge, der i begyndelsen af deres karriere. 

 

5. Læring og sparring

"Der er mange muligheder for, at jeg kan udvikle mine kompetencer gennem træning, interne kurser, læringsportaler og certificeringer. Det er rigtig vigtigt for mig, for selvom jeg er færdig med min uddannelse, så føler jeg mig ikke færdig med at lære". 

Unge i dag har generelt en stor motivation til blive ved med at dygtiggøre sig - selv, når de færdige med deres uddannelse. Jeres employer branding bør derfor afspejle, at I værdsætter og efterspørger medarbejdere, der ønsker at styrke deres personlige og faglige kompetencer løbende, da det vil tiltrække de unge talenter. 

 

Læs med her, hvis I ønsker at vide mere om, hvad unge anno 2019 efterspørger i deres karriere.

Ønsker I at profilere jeres organisation som en interessant og attraktiv arbejdsplads på KarriereguidenUdfyld formularen nedenfor - og så kontakter vi jer!