Mange unge har i disse dage travlt med at finde studieboliger i de fire største studiebyer. Det er nemlig her, langt størstedelen har søgt hen. Men med Regeringens udspil “Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund” ser det ud til at Aarhus, København, Aalborg og Odense må træde ned fra deres studieby-monopol.
Hvad kendetegner den gode studieby? Og hvorfor bliver de unge ved med at valfarte til de fire største byer i Danmark, når nu der er så mange andre muligheder allerede? Hos Studentum.dk ved vi selvfølgelig, at det bl.a. handler om, hvor vennerne skal hen og hvilke studiemuligheder, skoler og byer de unge møder i medierne og på deres færden online. Læs med her, hvor vi går i dybden med vores årlige studievalgsundersøgelse, for at finde frem til, hvad der skal til, for at de unge vælger en af de mindre studiebyer.
Her er vi blandt andet kommet frem til at det i høj grad handler om 3 parametre:
→ Leveomkostninger (boligpriser mv)
I sidste ende tror vi på, at det handler om kendskab og branding af skolerne, studiemiljøerne og ikke mindst byerne. For hvordan skal en ung i Slagelse kunne vide, at der faktisk liger en rigtig fed læreruddannelse i Nørre Nissum?
Men hvordan er det så lige, at I skal ramme de unge? Det kan du læse nederst i artiklen.
Hvad kendetegner en god studieby ifølge de unge?
Hvert år spørger vi vores besøgende, som er i gang med at vælge uddannelse her og nu, om hvilke parametre de vælger studie ud fra i vores store studievalgsundersøgelse.
Denne undersøgelse bruger vi bl.a. til at kåre “Danmarks Bedste Studieby”, ligesom vi netop har gjort for tredje år i træk. Her kom Aarhus ind på en klar førsteplads (igen - de vandt for første gang i 2019). Aarhus vandt især på deres mange muligheder, når det kommer til karriere (både under og efter studiet), deres gode skoler og pulserende byliv. Tre parametre de unge vægter højt når de vælger studieby.
Hvordan får vi de studerende til at vælge de små studiebyer?
Vi ser allerede nu problemer med at få fyldt studiepladserne i de små byer, som har mange restpladser på deres uddannelser i år. Så hvad skal der egentlig til, for at få de unge til at flytte ud af storbyerne?
Hvis vi kigger lidt dybere ned i vores studieundersøgelse, er det faktisk ikke storbyen der trækker. Kun 17% siger, at de gerne vil studere i en større by - til gengæld er det hele 32% der lægger vægt på, at de gerne vil studere i nærheden af deres nuværende bolig, når vi spørger; hvad er vigtigst i dit valg af studieby?.
Men endnu mere spændende er det, at hele 25% peger på, at uddannelsen er det absolut vigtigste - lige meget hvor den ligger. Sat op overfor hinanden: “uddannelse vs studieby” vælger hele 71% af de adspurgte studiet som absolut vigtigste prioritet.
I valget mellem skole og by, vinder skolen altså med længder. Hvilket også indikerer, at der bør være nogle reelle muligheder for, at få de unge ud i de små byer.
Så hvorfor sker det ikke lige nu, tænker du måske?
Det er et svært gæt; måske handler det om mangel på viden: “hvor kan man overhovedet læse denne uddannelse henne? Og hvorfor skulle jeg dog tage derhen i stedet for at blive hvor jeg er?” eller måske handler det om, at mange af de provinsielle uddannelser, indtil nu, også har ligget i storbyen? Og hvorfor så ikke tage hen, hvor alle vennerne er?
Alle med interesse for at få de unge til at tage uddannelser i provinsen bør spørge sig selv: Hvordan får vi kommunikeret bedre ud, hvor de unge kan læse den uddannelse de drømmer om?
Tiltræk de unge
Der er ingen tvivl om at skolerne og kommunerne er nødt til at arbejde sammen om at brande deres uddannelsesmuligheder, hvis de ønsker at tiltrække de unge, da det ikke kun er skolernes problem.
Manglen på kendskab til studiemuligheder i de mange mindre byer er en væsentlig problematik, der er værd at arbejde på, hvis man ønsker at de studerende skal væk fra storbyerne.
De unge ønsker sig at studere i nærheden af hvor de bor - men hvad hvis deres drømmestudie ikke ligger der? Så er det jo klart at det er de fire største byer i Danmark: København - Odense - Aarhus - Aalborg, de fleste unge kommer i tanke om. Det kræver altså arbejde med både branding og kendskab til de små byer at vende den problematik.
I vores undersøgelse, er det jo ikke fordi Aarhus er en storby, at den vinder Danmarks Bedste Studieby for anden gang, men fordi Aarhus som by og skolerne i Aarhus gør nogle af de ting, som de studerende værdsætter. Så hvad er det vi kan lære af Aarhus?
Vi har taget tre parametre med her, som de unge vægter højt i deres valg af studieby, som alle byer og skoler, store som små, kan bruge i deres brandingarbejde:
Hvad skal de mindre byer slå på, for at tiltrække de unge?
3 parametre alle skoler og byer kan bruge for at tiltrække unge
Mange mindre studiebyer føler måske ikke, at de kan hamle op med København og Aarhus. Og ja, det er svært for Skive og Silkeborg at hamle op med de karrieremuligheder og studietilbud der er i Aarhus.
Men det betyder ikke, at Aarhus er det eneste sted, de studerende kan se sig selv studere. I vores studievalgsundersøgelse peger de unge på mange forskellige parametre de vælger studieby ud fra. Her har vi taget de tre højestrangerende med.
Vil du hellere læse om, hvilke kanaler I skal overveje at bruge for at ramme de unge? Så klik her.
Faglighed på skolerne
Med 45% er fagligheden på skolerne det absolut vigtigste parameter, som de unge vælger studie ud fra. Unge i dag er ambitiøse, og de ved godt, at hvis de gerne vil have et godt job, så kræver det også en uddannelse, hvor de har lært noget.
Kvaliteten af uddannelsen, det sociale miljø på studiet og dygtige undervisere, der er med til at skabe et godt fagligt miljø er i absolut top, når de unge uddannelsessøgende bliver spurgt til, hvad der er vigtigt når de vælger uddannelse.
Hvis man som skole ikke formår at få skrevet sig selv ind i den historie, via fortællinger, studenterambassadøre og ekstern kommunikation, så er de unge allerede videre.
Et aktivt studiemiljø
Det her parameter er ikke en nem opgave. Især ikke hvis studiet ligger et sted, hvor de fleste bor i en større by i nærheden. For hvordan får man studielivet til at blomstre, når de unge kun kommer forbi til undervisning? Det er nok $100 spørgsmålet, og vi siger ikke vi har svaret, men tre muligheder vi kan se, ud fra vores survey er:
- En tættere dialog med medarbejderne på skolen: COVID-19 har vist os at det godt kan lade sig gøre, at være online og stadig have en tilknytning til studielivet, men det kræver mere af både undervisere og administrativt personale, hvis I ønsker at de unge skal føle en større tilknytning til skolen.
- Rammerne til at skabe events og fællesskab: Nej, mange unge der studere i små byer bliver ikke nødvendigvis til fredagsbaren. De vil gerne hjem, skal måske med en times transport eller har andre planer. Det er derfor vigtigt at tænke i alternativer når det kommer til events og fællesskab. Kan det være om formiddagen, hvor de alligevel er der? Eller måske have et karrieremæssigt islæt som fx en messe?
- Samarbejde med erhvervslivet: Det absolut vigtigste faktor for de unge er deres karriere. Som skole er det altså vigtigt at hjælpede unge videre ud i erhvervslivet. Det kan fx være ved at facilitere messer, praktikbar eller andre ideer hvor de lokale virksomheder kommer i spil.
Leveomkostninger
Her burde de små byer virkelig kunne være med. Er der ét parameter i Danmarks Bedste Studieby, der giver høje point til de små byer, så er det billige boliger. (Vi kigger på jer Skive, Sønderborg og Holstebro!).
Undersøgelser viser igen og igen, at der er en kæmpe forskel i de studerendes økonomi, når de vælger at bosætte sig i enten København eller Sønderborg. Det betyder både noget for, hvordan de unge kan klare sig nu og her, men også hvor meget de har brug for at låne gennem deres studietid.
Hvor og hvordan rammer I de unge?
En ting er at vide hvad der skal kommunikeres for at ramme ned i dét de unge går og tænker på. Noget andet er, hvor skal de unge rammes henne? Vi har spurgt dem, hvor de søger informationer om deres uddannelsesmuligheder. Her siger 72% at de bruger søgetjenester som ug.dk og studentum.dk, når de leder efter deres kommende uddannelse. 
Er sociale medier ude?
De unge peger ikke selv på sociale medier som et medie de bruger særligt meget. Man skal dog ikke tage fejl af, at de unge stadig lægger mærke til de sociale medier. Det kan godt være, de ikke søger informationer der, men det har stadig en betydning at blive set.
Her gælder det både det organiske indhold, der viser dagligdagen på skolen (aktivt studiemiljø!), men lige så meget annoncer der popper op, når de surfer rundt. Retargeting og annoncering er blevet ekstremt vigtigt på de sociale medier, når man ønsker at ramme sin målgruppe. Noget du kan læse meget mere om her.
Åbent hus arrangementer som online eller hybrid
Et format vi ikke har haft med i vores undersøgelse, er åbent hus arrangementer. Du sidder måske og tænker; kommer det nogensinde tilbage? Og hvad med de der unge vi snakkede om, der sad i Slagelse og ikke vidste noget om Nørre Nissum? De tager nok ikke lige en 4+ timers togtur derop.
Netop COVID-19 har banet vejen og vist, at rigtig meget kan foregå online. Også åbent hus arrangementer, messer og konferencer.
Hos KEG har vi fundet en event platform, der gør det muligt at holde online eller hybrid åbent hus, hvor skolen 1-til-1 kan laves online. Så kan dem, der sidder i Slagelse, og som aldrig har hørt om Nørre Nissum, men som I alligevel har formået at fange opmærksomheden på, faktisk tage en tur rundt på skolen, tage en virtuel snak (video eller tekst) med en underviser, en studenterambassadør eller en studievejleder. Helt uden at skulle forlade værelset i Slagelse.
