Årets ansøgningsfrist til mange studier er lige rundt om hjørnet, og de unge, som ikke allerede har søgt kvote 2, er nu i gang med at finde ud af, ikke bare hvad de skal studere, men også hvor. I vores årlige undersøgelse og kåring af Årets Studieby, tager vi et dybere kig på, hvad det egentlig er, de kommende studerende efterspørger.
For tredje år i træk kårede vi i april Årets Studieby på studentum.dk, en kåring vi er stolte af, at kunne blive ved med at lave. For det siger ikke bare noget om, hvilke muligheder de studerende faktisk har, men også hvad det egentlig er, de gerne vil have når man vælger at kigge udover klassiske studiebyer som Aarhus og København.
Samtidig viser undersøgelsen selvfølgelig også, hvorfor Aarhus og København er så populære som studiebyer, som de er. Hvis du vil læse om vores top 10, og mere i dybden om Årets Studieby 2021, så kig her:
Årets Studieby 2021
I år genvandt Aarhus tronen som årets studieby, det gjorde den på baggrund af 8 udvalgte parametre: Faglighed, karrieremuligheder, tryghed, billig bolig, studiejobs, transportmuligheder, sport & fritid og byliv.
Vi har i år ændret lidt i parametrene, men det er stadig de unge, der vælger hvad de synes er vigtigst ud fra de muligheder vi stiller op.
Her kom faglighed (skolens omdømme), karrieremuligheder og transportmuligheder ind på en klar top 3. Samtidig så vi et ret stort spring i, hvor mange unge der valgte byliv som et parameter fra 2020 til i år - et tal vi tildeler corona-nedlukningerne.
Skab værdifuld branding
I de to første år af vores undersøgelse, lå karrieremuligheder højest når de unge skulle vælge mellem vores parametre, men i år er der sket et lille skift, hvor skolens omdømme - som i vores termer er omsat til faglighed - har taget føringen.
Det er altså ikke lige meget, hvilken branding man som skole har ud af til, for de studerende er faktisk opmærksom på skolen omdømme når de vælger studiested. Det er derfor vigtigt at være til stede på de rette kanaler, med det rette indhold, men også at arbejde med f.eks. ambassadører, offline og online åbent hus og jeres fortælling om skolen.
Læs vores ultimative guide til studenterrekruttering her: https://skole.studentum.dk/artikler/den-ultimative-guide-til-studenterrekruttering
Branding er et af de termer, der kan være rigtig svære at lave mål på, og finde ROI, men det er ikke en ligegyldig disciplin. Derfor bør I som skole altid have styr på jeres branding indsats, hvad end det er på de sociale medier, Google eller studentum.dk.
Og hvad skal I så brande jer på?
I vores undersøgelse har de unge rangeret de forskellige kvaliteter, en skole bliver bedømt på således:
Kvalitet og et godt socialt miljø, er det de unge vægter højest, når vi spørger dem, hvad der har størst betydning i deres valg af studie. I jeres kommunikation skal man altså hurtigt kunne aflæse, både seriøsitet, muligheder, kvalitet men også sociale dele af studiet, for at tiltrække de unge.
Tænk i det visuelle med billeder fra hverdagen og ambassadører der kan fortælle om hverdagen på skolen. Dels på video, men også som en del af jeres indsats, hvor det måske er muligt at chatte med dem.
De unge er flytbare, men vil have karrieremuligheder
Mange unge er klar til at flytte hjemmefra når de skal i gang med at læse. Hvad end det betyder en lejlighed i samme by, eller naboby til mor og far, eller at flytte langt væk, til “storbyen”. Men faktisk siger de unge selv, at det ikke er byen der er vigtigst. Det er skolen.
De er altså ikke bange for at flytte langt væk fra forældrene eller starte op på en frisk, selvom de selvfølgelig også bliver påvirket af, hvor deres netværk søger hen. Til gengæld betyder muligheder for job efter endt uddannelse og løn rigtig meget for de unge.
Det kan være svært at hamle op mod skoler der ligger i Hovedstaden, hvis I selv ligger i en mindre by i jylland, men ikke desto mindre, er det værd at skabe noget indhold og gøre de unge opmærksom på, de muligheder der findes i lige netop jeres lokalområde.
Findes der større virksomheder I som skole kan samarbejde med? Gode muligheder for praktik? Hvor er tidligere studerende endt? Få vinklet jeres historier, så de unge også kan se en fremtid efter studiet.
I kan læse mere om studentum.dk og studenterrekruttering her på vores sider, eller tag fat i vores account manager for studentum.dk, hvis I ønske at høre mere om, hvad vi kan hjælpe jer med her hos os. Vi samarbejder med rigtig mange skoler i mange forskellige uddannelsesniveauer, og er altid klar med sparring.